VASK & PLEJE

Vaskeanvisning

Nu skulle man måske tro, at vores skjorter kun kan håndvaskes af jomfruer på et renseri. Det er dog ikke tilfældet. Både Ultra Lux og Royal Touch tåler maskinvask. 30 til max 40 grader på lave omdrejninger 400-600 o/min. Skal IKKE tørretumbles.
Efter endt vask hænges skjorten til tørre på bøjle. Luk den øverste kraveknap.
Se endvidere vaskeanvisning i hver enkelt stykke tøj.

Strygning

Stryg aldrig dine skjorter. Høj varme og pres fra et strygejern gør ofte mere skade end gavn, da det tvinger fibrene i tøjet til at makke ret under stærk varme og pres, hvilket ødelægger metervarens fibre. Brug i stedet strygejernets dampfunktion, som hurtigt fjerner eventuelle krøller og skader ikke metervaren. Vores klare anbefaling er at bruge en damper/dampfunktion til sine skjorter.
Vores skjorters komposition gør, at skjorterne ikke krøller så nemt i dagens løb, idet metervaren reagerer med kropsvarmen og derved holdes nemmere fri for krøller.
Skjortens lethed og sammensætning tillader endvidere, at du kan ånde gennem metervaren, så du slipper for store svedplamager i armhulen. En svedabsorberende undertrøje eller T-shirt bliver hermed også overflødig. 

OBS: En 100% krølfri skjorte findes IKKE. Vores valg af metervarer til Ultra Lux og Royal Touch kommer dog MEGET tæt på.